45652152444

Tavler


Salmenummertavle

Salmenummertavle (jf. fig. 20), anskaffet 1904. Tavlen har svejfet topstykke og er beregnet til skydebrikker. Gråstafferet med rustrøde og blå profilled; hvide og grå skydebrikker, hvorpå tal og versalindskrifter i henholdsvis sort og hvidt. Nye tal anskaffet 1974.13 På triumfvæggens nordside. 

†Salmenummertavler. 1862 er nævnt fem tavler, formentlig de sortmalede med halvrund overkant
og påskrifter i kridt, der ses fig. 23 og 31.

Præsterækketavler

Præsterækketavler. 1) (Fig. 33), ifølge malet påskrift bekostet 1768 af daværende sognepræst
Poul Christian Riis (virksom 1749-78). Den rigtudskårne tavle i rokokostil, der samtidig
har karakter af en mindetavle for giveren, er opbygget som et epitafium med stor-, top- og
hængestykke samt sidevinger. Alt er indfattet i en arkitektonisk ramme, skåret i fantasifuldt rocailleværk,
idet dog enkelte partier (topstykkets Dommedagsbillede og topenglen) gennem en illusionistisk
bemaling illuderer reliefudskæring. Storstykket, hvis midtfelt øverst er udvidet med en
halvrund, forkrøppet og topstykkelignende overdel, indrammes af høje slanke søjler med bladkapitæler
og skafter, der udgår fra bladbægre og på midten deles af profilringe; baserne er dekoreret
med kerubhoveder og hviler på rocaillesmykkede postamenter, svarende til de øvre led, der bærer
den forkrøppede gesims. Det centrale skriftfelt er i siderne indrammet af spinkle lister, mens under-
og overkanten er formet som rocailleværk, der øverst krones af et højovalt billedfelt. Sidevingerne
og tavlens øverste del har tilsvarende rocailleornamentik med volutter, bladværk og
blomster. Som topfigur ses en Dommedagsengel, der ud over sin bemaling har reliefskåren glorie.
Også postamentfelt og hængestykke har rocaillerammer omkring de respektive indskriftfelter.
Stafferingen omfatter indskrifter i gult eller gråt på sort bund, henholdsvis i storfelt (skriveskrift),
postament og hængestykke samt omkring det øvre ovalfelt (fraktur med enkelte versaler).  Hertil kommer figurmalerier på sidstnævnte samt på topenglen og bemaling af det arkitektoniske
rammeværk. Rammeværkets staffering, der bortset fra senere istandsættelser synes at have bevaret
sin oprindelige farveholdning, omfatter rødt, turkisblåt i lyse og mørke nuancer, grønt, brunt og
sort samt forgyldning. En smuk rød- og blåmarmorering ses på postamentets og overdelens profilled. Storfeltets præsterække i to lodrette spalter omtaler kirkens 25 præster, der havde beklædt embedet siden reformationen og tiden umiddelbart forinden, tidligst Christen Christensen, aktiv 1514-42. At dømme efter skrifttypen synes den ældre del af indskriften at være opmalet o. 1838 og er siden regelmæssigt suppleret. Postamentfeltets giverindskrift anfører: »Denne Tavle er Bekosted af Hr Magr/ Povel Christian Riis, Ao 1768./ Til Guds Ære, og Kirkens Prydelse«.

Hængestykket viser et skriftsted fra Ez. 33,7-9, med en formaning, utvivlsomt henvendt til kirkens
præster og menigheden, med en omtale af ‘vogteren over Israels hus’ og de ugudelige. Harmonerende
hermed har rammeindskriften omkring det øvre ovalfelt et vers fra Es. 62,11, der refererer til Dommedag, som vist på billedfeltet, og til Jerusalems kommende herlighed. Dommedagsfremstillingen gengiver Kristus i stråleglorie, tronende på regnbuen med oprakt venstre hånd og fødderne på jordkloden. Topenglen har dommedagsbasun i højre hånd og holder en palmegren i den venstre.

Præsterækketavlen er allerede nævnt 1769, året efter sin opsætning, og omtaler listen over de 10
første præster siden reformationen, der erstattede en tidligere †kalkmalet indskrift (s. 1344). Med
sin velskårne rokokoindfatning er tavlen stilistisk beslægtet med det fornemme rokokoinventar
i Nørlem Kirke, udført inden for tidsrummet 1763-74 af en endnu uidentificeret mester, der
arbejdede for Jens Wandborg de Stiernhielm (jf. s. 609-10) sammen med maleren W. Ellermann.
Hvorvidt den sidstnævnte, der også var aktiv i nabokirken Gudum (s. 1055), er ophavsmand til
tavlens mere skematiske figurmalerier, forekommer dog mindre sandsynligt. Som nævnt ovenfor
blev tavlen afrenset ved hovedistandsættelsen 1930-34. Østligst på nordvæggen. 

2) (Fig. 43), nyere, med påskrifter i hvidlig skriveskrift på vandrette lister med præstefortegnelse
fra Anton H. Jensen (virksom 1899-1901) til den nuværende præst. Over navnefortegnelsen er
tværrektangulær fylding med et malet prospekt af Engbjerg Kirke, set fra sydvest.

Præstegården   |  Søndergade 2  |  7673 harboøre  |  Telefon 97 83 40 09  |  Sognepræst Karsten Kristensen, E: kac@km.dk