45652152444

Harboøre Kirkes historie


Sognenavnet optræder muligvis allerede 1231 i Kong Valdemars Jordebog under formen »Øræn«.1 1255
blev Harboøre (»harthboøræ«) af Christoffer I overladt til Ribebispen som erstatning for de jorder, der
var blevet sat under vand af kronens mølle i Ribe. I Ribe Oldemoder er kirken (»harthboør«) o. 1350
ansat til 4 skilling sølv, hvilket svarer til middeltakseringen blandt kirkerne i Skodborg Herred, hvor den
hørte til i ældre tid.3 Det lavtliggende sogn synes, i hvert fald fra 1500-tallet, at have været jævnligt udsat
for ‘havgange og sandflugt’, hvilket o. 1550 gjorde det nødvendigt for præsten at flytte til nabosognet, Engbjerg.
4 Dette er antagelig en væsentlig bevæggrund for, at Harboøre som led i den kirkelige reorganisering
under Christian III 1555 netop foresloges lagt under Engbjerg Sogn (s. 1333). Samtidig befaledes
kirken nedbrudt, idet materialerne skulle anvendessidstnævnte beslutning af ukendte årsager ikke blev
effektueret, bestod annekteringen under det mindre nabosogn helt frem til 1810.


Af kirkeregnskaberne fra 1600-tallets første årtier fremgår, at sognefolket i vid udstrækning bidrog med
frivillige pengegaver til kirkens forbedring, bl.a. i kølvandet på den store pest 1602. En donation med karakter
af en votivgave kom bl.a. fra Mads Christensen Sand i Vejlby, der fra 1642 og for resten af sin levetid lovede
at skænke kirken indtægterne af årets første fangst i håbet om, at »Gud Aller[naadigst] sparre hans Skiib,
och Helbred«.6 1671 solgtes Harboøre sammen med et flertal af områdets kirker af kronen til generalmajor
Henrik Ruse (Rüsensteen) og blev året efter lagt ind under det nyoprettede baroni, Rysensteen.7 Ejerskabet
under slægten Juul-Rysensteen (Juel af Rysensteen, jf. s. 813) ophørte 1798, to år efter baroniets ophævelse,da kirken med tilhørende kaldsret afhændedes til Peter Severin Fønss til Løvenholm og Ulrik Christian von Schmidten til Urup.8 1801 videresolgte de Harboøre til et andet konsortium, der omfattede byfoged i Lemvig, Hans Jacob Lindahl, birkeskriver i Rysensteen Birk, Arent Peder Warelmann, købmand i Lemvig, Christen Christensen Aggersborg og gårdejer Lars Sørensen i Dybe.

Allerede 1802 påbegyndte konsortiet bortsalget af kirketienden til sognemændene og birkedommer Bendix Ahlefeldt Claudi (Claudis andel blev dog erhvervet af kirkens sognepræst, Peder Høyland). Hele transaktionen var afsluttet 1809.9 Kaldsretten tilhørte dog kongen siden 1802.

Den middelalderlige †kirke, hvis snævre forhold længe havde været følt utilstrækkelig for de mange
kirkegængere, blev nedrevet i løbet af sommeren 1909; dog bevaredes tårnet (s. 1261). Grundstenen til den nye
bygning blev lagt 13. aug. samme år i korets sydøstre hjørne, hvilket udvendigt markeredes med tre kors (jf.
s. 1259), og 11. sept. 1910 kunne kirken indvies. Under byggeriet benyttedes Harboøre Missionshus. 1912
skete overgangen til selveje. I kølvandet på de mange drukneulykker under 1. Verdenskrig, hvor mange lig
drev i land ved Harboøre, opførtes 1920 med støtte fra staten et kapel på kirkegården, der samtidig blev
udvidet (s. 1251).


Sognet udgjorde 1810-24 et selvstændigt pastorat, men fik sidstnævnte år Engbjerg, den tidligere hovedkirke,
som anneks. 1877-85 var Carl Moe (1848-1927) sognepræst ved begge kirker. Som en hovedskikkelse
inden for Indre Mission blev hans embedstid af afgørende betydning for den kirkelige vækkelse i området,
ligesom han også siden efter at have fået præsteembede i Skanderup ved Kolding (DK Ribe 2574, 2576) bevarede
en stærk tilknytning til sognet (jf. også s. 1298). 1921-54 var Thyborøn lagt under Harboøre Kirke (s.
1313). 

Læs mere om Harboøre Kirke http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Ringkobing_1247-1312.pdf 

Nyheder
Præstegården   |  Søndergade 2  |  7673 harboøre  |  Telefon 97 83 40 09  |  Sognepræst Karsten Kristensen, E: kac@km.dk