45652152444

Mindesmærker


Ulykken i 1893

Den største ulykke skete en stormnat den 21. november 1893, da 26 af sognets egne fiskere druknede på havet.

Vejret var roligt tidligt på aftenen, da de små åbne kystbåde sejlede ud, de fleste med 6 mand, men pludselig kom en storm fra sydvest, og havet rejste sig. En del af fiskerne søgte straks mod land, men brændingen viste sig at være for hård, og adskillige både kæntrede i havstokken.

Det er svært af forstå, hvordan en så voldsom ulykke har virket i det fattige sogn, og den efterfølgende begravelse 6 dage senere over de 14 fiskere, der da var kommet til land, skabte avisstorm på grund af pastor Moes begravelsestale.

Liløre-stenen

Den 25. januar 1897 forliste Liløre redningsbåd under et redningsforsøg, og hele besætningen på 12 mand druknede.

Det stormede af nordøst. Kystbådene havde været på havet, men to både var ikke kommet i land. Redningsbåden blev kørt til havet ved fiskernes landingsplads i Vrist, hvor man troede, de savnede både ville forsøge at nå land.

På et tidspunkt mente nogle at kunne skimte et lys på havet, og man troede, det var en lygte i en af fiskerbådene. Redningsbåden blev sat i havet og var snart ude af syne i mørket.

Cirka halvanden time senere kom redningsbåden drivende ind med bunden i vejret. De to fiskerbåde blev senere bjærget i god behold af redningsdamperen ”Vestkysten”.

I kirken er ophængt en model af en redningsbåd.

Minde fra første verdenskrig

I den gamle kirkegårds nordvestre hjørne blev fremmede søfolk begravet, og det fortæller flere gravsten om.

Den store sten, som er bekostet af den tyske regering, er rejst i 1918 til minde over 25 tyske marinere (11 navngivne og 14 ukendte), som druknede ved en minesprængning, ligesom flere andre tyske soldater fra første verdenskrig også ligger begravede i fællesgraven.

Derudover står der gravsten over fem andre ilanddrevne ofre fra første verdenskrig – en engelsk og fire tyske soldater.

Alexander Newsky-stenen

Den største strandingsbegivenhed på Harboøres kyst fandt sted den 25. september 1868.

Det var den russiske flådes stolthed, fregatten Alexander Newsky, der strandede ved Knopper med zarens søn, storfyrst Alexis, og 750 besætningsmedlemmer ombord. Kun 5 søfolk druknede, deriblandt en officer og to matroser, hvis navne står på stenen.

På begravelsesdagen havde der været russisk gudstjeneste ved strandingsstedet. Hver kiste var smykket med et blåt flag med et hvidt kors og officerens yderligere med hans kårde og hat.

Da kisterne var sænket i graven, forrettede pastor Vaupell jordpåkastelsen efter den danske kirkes ritual. Derpå trådte den russiske præst frem, læste en bøn og kastede en skuffe jord på hver kiste, hvorefter russiske matroser kastede graven til.

Mindemuren

Mindemuren med citatet:

”De stred på havet for dagligt brød
og fandt derude den bitre død,
engang i opstandelsens morgengry
skal Gud dem kalde til liv på ny”.

Marmorrelieffet i midten er udført af Torvald Westergaard, Lemvig og forestiller en mor, der tager afsked med sin unge søn, før han tager på havet.

På hver side af relieffet sidder 84 tavler med navne på folk fra Harboøre og Thyborøn, som er omkommet på havet siden år 1900, og hvis pårørende ingen grav har at dvæle ved. Både foreninger, fonde og privatpersoner har givet bidrag til mindemuren, som blev indviet i 1942.

Stenen over ukendte søfolk

I ældre tid drev der jævnligt druknede ukendte søfolk ind på kysten, såkaldte strandvaskere.

I kirkegårdens nordvestre hjørne står en uanselig mindesten for disse. Torvald Westergaard har udført relieffet, som har følgende indskrift:

”Tavse og ukendte kom de til land;
deres navne dog vides på evigheds strand.”
                                                 Åb. 20, 11-15

Gregers Kirks mindesten

Det store monument og gravanlæg vest for Liløre-stenen fortæller også om havets nærhed. Her ligger entreprenør Gregers Kirk og hustru begravet.

Gregers Kirk vandt stor respekt og indflydelse via høfdebyggeriet, som han i 1876 gav tilbud på og forestod.

Han var sognerådsformand i Harboøre i 22 år og blev senere direktør for Jysk Telefonaktieselskab. Han er absolut en af Harboøres største sønner, og han har ved oprettelse af legater og på mange andre måder gavnet sit fødesogn, hvor han efter eget ønske blev begravet.

Rønland-stenen

Nord for kirken ligger en flad sten med navne fra ”Rønlandsgård”, som forfatteren Erik Bertelsen skildrer i roman ”Dagen bryder frem”.

Ved siden af ligger en mindre sten for den blinde Stougaard, der levede som almisselem på gården, og han spiller en betydelig rolle i ovennævnte roman.

Det er ikke tilfældigt, at stenen ligger nord for kirken. Meget tyder på, at man i tidligere tid begravede sine døde på den side af kirken, hvor man boede: Rønland-folkene her nord for, folk fra Vrist og Vejlby syd for og Stausholm-folkene øst for kirken.

Lapidariet

I kirkegårdens sydvestlige hjørne findes lapidariet – samlingen af bevaringsværdige gravsten fra sløjfede grave.

Bronzeskulpturer

Lige inden for hovedindgangen til kirkegården er der til højre placeret 3 bronzeskulpturer, som Ny Carlsbergfondet har doneret i 2011.

Alle tre skulpturer er kvindeskikkelser – ”Maria Magdalene”, ”Kvinde ved havet” og ”En siddende naturkvinde” - som er udført af Lisbeth Nielsen, Karrebæksminde.

Mindeplader for medlemmer af ”De Helliges Samfund”

Især inden for indremissionske kredse i 1900-tallets første halvdel var der flere steder tradition for at mindes afdøde meningsfæller ved at placere en enkel hvid marmorplade med et skriftsted og en hilsen på afdødes gravsted.

Denne tradition var meget brugt også i Harboøre, og lige vest for kirken til højre for flisegangen er placeret en række af disse mindeplader.

Billedgalleri
Præstegården   |  Søndergade 2  |  7673 harboøre  |  Telefon 97 83 40 09  |  Sognepræst Karsten Kristensen, E: kac@km.dk