45652152444

Inventar


Oversigt

Kirkens ældste inventarbeholdning repræsenteres af granitalterbordet, der imidlertid er senere omsat, den romanske døbefont af den udbredte bægerbladstype og af klokken, der antagelig stammer fra o. 1250. Fra senmiddelalderen stammer korbuekrucifikset, hvis arme og korstræ dog er nyere tilføjelser; det samme gælder for kirkens ældste dåbsfad (nr. 1), som imidlertid først er kommet til kirken for kort tid siden. Også alterkalken rummer tilsyneladende dele (knoppen) fra o. 1500, men er for fodens og bægerets vedkommende blevet ændret, ganske svarende til disken.
 
 
I lighed med et flertal af områdets kirker blev både altertavle og prædikestol fornyet o. 1600; den førstnævnte, der tidligere bar årstallet 1607, er i sin opbygning nært beslægtet med tavlen i Humlum (s. 1198).
 
Kirkens alterstager er skænket 1632 af sognepræst, Jørgen Andersen Riber og hustruen, Maren Pedersdatter. Et yngre dåbsfad (nr. 2) daterer sig antagelig til o. 1650. 1700-tallet er i første række repræsenteret af præstetavlen, udført i rigtudskåret rokokostil og skænket 1768 af præsten Poul Christian Riis som erstatning for en kalkmalet navneliste.
 

En større renovering af inventarets bemaling o. 1845 fremgår af figurmalerierne på altertavlen (nuværende sidevinger, (†)storfelt) og prædikestolen, alt udført af den flittige Lemvigmaler, J. B. Gjørup. Hen imod århundredets slutning udskiftedes alterskranken (1889) samt endvidere altertavlens storfeltsmaleri. Sidstnævnte er udført 1896 af maleren Niels Bjerre, der var barnefødt i sognet og siden blev begravet på kirkegården (s. 1364). Bjerre anvendte i øvrigt kirken som motiv i flere af sine malerier (jf. fig. 17, 31).

1900-tallet har sat sig spor, bl.a. i erhvervelse af lysekroner (1934 og 1969), en udskiftning af stolestaderne samt en fornyelse af orglet, alt gennemført under hovedistandsættelsen 1948-54.

Farvesætning og istandsættelser

Kirkens historiske inventar er farvemæssigt præget af den omfattende istandsættelse 1948-54, da en række yngre bemalinger i egetræskulør erstattedes af en staffering, der var søgt harmoniseret med de ældste farvespor på altertavle og prædikestol. Denne farveholdning er endnu bibeholdt i forbindelse med restaureringen 1979-82.
Kirkens ældre regnskaber er kun sparsomt bevaret (heraf de tidligste alene for tidsrummet 1649-53), og først fra 1700-tallets midte kan istandsættelser og fornyelser følges med flere detaljer. En vigtig nyanskaffelse, der i kilderne ligefrem karakteriseres som ‘smuk’, var skriftestolen skænket 1753 af sognepræst Poul Christian Riis, som også 1768 sørgede for opsætningen af den endnu bevarede præsterækketavle (jf. ovenfor). Forfaldet tog imidlertid til i de følgende årtier. 1793-94 hævedes det ganske vist, at kirkeejeren, Ove Henrik Juul-Rysensteen agtede at lade kirken hovedreparere snarest muligt.26 Men det forblev tilsyneladende ved løfterne.
I hvert fald karakteriseredes kirkens tilstand de følgende år som ussel,19 og intet
var tilsyneladende sket, trods sognepræst Peter Høylands ‘indstændige begæring’ 1799 til provsten og de øvrige myndigheder om en nødvendig istandsættelse af kirken, der ikke havde været repareret i de sidste ca. 16 år. I øvrigt skønnede han pessimistisk, at en mere præcis redegørelse for de talrige mangler ville blive for vidtløftig. Samtidig krævede det tilstedeværelsen af kyndige håndværksmestre, som heller ikke fandtes i området. Først efter 1800 synes det at lysne, selvom den tiltrængte hovedistandsættelse af inventaret snarere havde karakter af ‘lappeløsninger’, der strakte sig over adskillige år. En gennemgribende renovering med bemaling af hovedinventarstykkerne (altertavle, alterskranke, prædikestol, døbefont samt præstens og degnenes stole) synes således først gennemført o. 1845.21 En øget opmærksomhed omkring det ældre inventar resulterede 1895-96 bl.a. i en nyistandsættelse af altertavlen. 1904 fik kirken et orgel, anskaffet brugt fra Vestenskov Kirke, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, dog med ældre rokokoprægede facadeudskæringer fra o. 1770 (delvist genbrugt i det nuværende orgel). Orglet var først opsat i skibets sydvesthjørne.
I forbindelse med en tidligere restaurering 1930-34 diskuteredes et forslag til en frilægning af det romanske alterbord og en erstatning af renæssancealtertavlen med det senmiddelalderlige krucifiks, alt efter forbillede i Dybe Kirke, hvis alterparti var ændret 1921.
Præstegården   |  Søndergade 2  |  7673 harboøre  |  Telefon 97 83 40 09  |  Sognepræst Karsten Kristensen, E: kac@km.dk