45652152444

Døbefonten


Døbefonten, som stammer fra omkring år 1200 og derfor må have stået i alle tre Harboørekirker, er forskellig fra andre døbefonte på egnen. Det skyldes måske, at Harboøre indtil omkring år 1250 var kongens ejendom. Det er tankevækkende, at børn gennem mindst 25 generationer er døbt i denne døbefont. 

De bedste dele af den gamle kirkes inventar blev anvendt i den nuværende kirke, skønt det ikke er af stor kunsthistorisk seværdighed, men betragt hver ting som vidnesbyrd om et fattigt sogns offervilje gennem mange år.

Under den store pest i 1602 gav mange af sognets beboere penge til kirken, og disse penge er sikkert forklaringen på, at kirken i 1605 kunne udstyres med den endnu bevarede renæssancealtertavle. Tavlen er formentlig fremstillet af Kristen Spend fra Lemvig, og en Morten Maler, sikkert fra Holstebro, skal have malet altertavlen første gang.

Billedgalleri
Nyheder
Præstegården   |  Søndergade 2  |  7673 harboøre  |  Telefon 97 83 40 09  |  Sognepræst Karsten Kristensen, E: kac@km.dk