45652152444

Bygningerne


Kirken består af romansk kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen er føjet et tårn mod vest. Tårnet blev 1800 nedbrudt til skibets murkrone og underdelen omdannet til våbenhus. 1954 er et nyt tårn opført over den middelalderlige underdel. Orienteringen er omtrent solret.
 
Kirken er opført etapevis fra øst mod vest, og koret har antagelig en kort tid stået alene. Således er skibets kvaderskifter bygget ind mod flankemurene af koret (jf. fig. 11), hvis lavere taggavl anes under den senere forhøjelse (jf. fig. 14).

Materialer og teknik

Begge afsnit er udvendig iklædt granitkvadre, der hæver sig over en stejl skråkantsokkel (s. 1246, fig. 12) og omfatter ni skifter i koret mod 11 i skibet. Adskillige kvadre er overfalsede med henblik på anbringelse af stilladsbomme, og på en sokkelsten i korets sydside har stenhuggeren indhugget en usædvanlig cirkelformet fordybning (jf. fig. 8). Som vanligt mindskes skiftehøjden mod murkronen, der nu udgøres af bsenere pålagte murstensskifter. Bagmure og gavle er af marksten og flint, som står pudset og hvidtet; dog skimtes enkelte kvadre i vinduesåbninger.

Adskillige kvadre er overfalsede med henblik på anbringelse af stilladsbomme, og på en sokkelsten i korets sydside har stenhuggeren indhugget en usædvanlig cirkelformet fordybning (jf. fig. 8). Som vanligt mindskes skiftehøjden mod murkronen, der nu udgøres af senere pålagte murstensskifter. Bagmure og gavle er af marksten og flint, som står pudset og hvidtet; dog skimtes enkelte kvadre i vinduesåbninger.

Døre og vinduer

Skibets to døre er blændede,
men tydeligt bevarede mod det ydre. De er rektangulære med vandret overligger (jf. fig. 13),
som i syd er borttaget ved indsætning af et nyere
vindue. I begge døre tjener skråkantsoklen
som tærskel; dog er selve skråkanten hugget bort
i syddøren.
 
Kun korets nordvindue er bevaret i brug, mens det østre står som en indvendig niche bag alteret. Hertil kommer en række vinduesoverliggere, anbragt forskellige steder i kvadermurværket ved dettes gentagne omsætninger. Endelig er tårnrummets vestvindue antagelig udflyttet fra skibets oprindelige vestgavl. Korets nordvindue måler udvendig 123×74 cm og 138×85 cm indvendig.
Den udvendige overligger synes nyhugget, mens sålbænken er udhugget i to kvadre. Indvendig
anes under pudsen, at vangerne delvis er
kvadersatte. Den indvendige åbning af østvinduet
måler 106×91 cm, mens dets ydre er forsvundet
ved murens omsætning. En vinduesoverligger,
som nu sidder i gavlens nordre del umiddelbart
over soklen (fig. 9), er dog antagelig levn herfra.
Åbningens bredde har været ca. 90 cm i facaden
mod 33 cm i lysningen. Overliggeren fremhæves
af riller, som dels følger buen, dels illuderer et stik
af fire kilesten.16
Tårnrummets vestvindue (fig. 12) måler udvendig
126×64 cm, og den rundbuede overligger
har rille i den smigede bue nærmest facaden,
mens sålbænken er udhugget i en enkelt kvader.
Endelig ses i vestfacadens nordre del, umiddelbart
over soklen, endnu en vinduesoverligger (fig.
10), hvis åbning er 71 cm bred. Den kan hidrøre
fra en af skibets flankemure, som næppe har haft
mere end et enkelt vindue, øst for dørstederne.

Indre

Skibet har bevaret bjælkeloft og forbindes
med koret af en korbue med skråkantsokkel
og skråkantede kragbånd (jf. s. 1246 fig. 1-2), som
videreføres på triumfvæggen. Åbningens bredde
og den omstændighed, at stikket er muret af tegl,
tyder på en senere udvidelse, muligvis i forbindelse
med hvælvslagningen i koret.

Taggavle

Korgavlen og skibets vestgavl er ommurede i nyere tid, mens gavlen mellem kor og skib er bevaret med uregelmæssige skifter af større og mindre marksten. En dør (jf. fig. 14), ca. 160×50 cm, som forbinder de to loftsrum, har delvist bevaret plankedække og er muligvis oprindelig.
Koret er, muligvis i tiden o. 1500, blevet overdækket af et hvælv, hvilende på piller og helstensbrede, spidse skjoldbuer. Ved en reparation i nyere tid har hvælvet fået overibber (liggende på fladen med trinkamme) af røde teglsten, hvis format
(23×11,5×5 cm) adskiller sig fra kappernes munkesten. 17

Senmiddelalderlige ændringer og tilføjelser

Koret er, muligvis i tiden o. 1500, blevet overdækket af et hvælv, hvilende på piller og helstensbrede, spidse skjoldbuer. Ved en reparation i nyere tid har hvælvet fået overibber (liggende på fladen med trinkamme) af røde teglsten, hvis format
(23×11,5×5 cm) adskiller sig fra kappernes munkesten. 17

Tårnet

Det beskedne tårn er formentlig også tilføjet i middelalderens sene del. I kraft af kirkens beliggenhed tjente det længe som sømærke,18 men blev ved en hovedreparation 1800 skåret ned og omdannet til våbenhus for atter 1954 at blive genskabt som en fri rekonstruktion af den ældre opbygning. Den bevarede middelalderlige del af tårnet, som hviler på en kampestenssyld i vest, er dels opført af genanvendte materialer fra det romanske skibs gennembrudte vestgavl, dels af munkesten. De udflyttede granitkvadre er i alt væsentligt genbenyttet mod syd og vest, mens nordsiden er af marksten. På alle tre sider afløses de genanvendte materialer af munkesten fra et niveau ca. 3,5-4 m over jordsmon. Den romanske vestgavls skråkantsokkel er benyttet på tårnets vestside, hvortil man også har flyttet indfatningen af et vindue.
Det oprindelige tårnrum med bjælkeloft har åbnet sig mod skibet i en spidsbuet arkade med fremspringende munkestensskifte som kragbånd. Opgangen til de øvre stokværk, hvoraf kun de nederste skifter af mellemstokværket er bevaret, skete via en stige (jf. fig. 17). 1649 og -52 reparerede blytækker Jens Hansen tårnets øst- og vestside fra nordre til søndre vindskede.14 Tårnet, hvis øvre stokværk ellers er ukendte, har således haft gavle mod syd og nord, svarende til normeni Nordvestjylland; omtalen af vindskeder viser ydermere, at eventuelle kamme var forsvundet
ved denne tid.
Efter års forfald og nedstyrtningsfare blev tårnets øvre stokværk nedtaget 1800.19 Tårnrummet bevaredes imidlertid som våbenhus og afskildredes fra kirken af en dør, indmuret i arkaden. Som udvendig adgang til våbenhuset indsattes i nordmuren en rundbuet dør. Over resterne af mellemstokværket blev lagt et sadeltag, og mod vest opførtes en taggavl, hvori en rundbuet glug, som nu er delvis blændet udvendig omkring et lille trævindue. Årstallet ‘1800’ i jernankre udvendig på vestmuren angiver tidspunktet for kirkens istandsættelse og tårnets nedtagning.
Allerede 1913 anbefalede kirkesynet efter ønske fra menighedsrådet, at der opførtes et tårn over våbenhuset.13 Et projekt til tårnets genopførelse fremlagdes i de første år af 1930’erne som led i kirkens hovedrestaurering ved arkitekt
Hother A. Paludan, men kom ikke til udførelse. Efter krigen genfremsatte menighedsrådet 1948 tårnprojektet som led i en restaurering.
 
En række kulturpersonligheder, bl.a. maleren Johannes Larsen (jf. fig. 16) og forfatteren Johs. V. Jensen, protesterede imidlertid og gjorde gældende, at »opførelsen af et tårn ville efter vor mening være ensbetydende med en ødelæggelse
af stedets landskabelige skønhed, fordi den kulede kirke nu tager sig så storartet ud ovenfor den lange brink« (jf. fig. 16) og videre: »et tårn på dette sted er ikke blot meningsløst, men direkte skadeligt «. Nationalmuseet, der tidligere var gået ind for tanken om genopførelsen af et tårn, støttede nu protesten, men ændrede efterfølgende sin indstilling
under indtryk af menighedsrådets argumenter, opbakning fra den kgl. bygningsinspektør Viggo Norn og en landsdækkende indsamling af penge. 1951 godkendtes projektet omsider.20
Det nye tårn, hvis mure er spinklere end det middelalderliges, er af gule sten, som udvendig står hvidkalkede og i vest er udstyret med jernankre, der danner årstallet ‘1954’, umiddelbart over dateringen på våbenhusets gamle gavltrekant.
Mellemstokværket, hvortil en trætrappe langs våbenhusets sydvæg giver adgang, har et rundbuet, falset dør til skibets loft. Klokkestokværket, hvis gulv er af beton, åbner sig mod alle fire verdenshjørner i rundbuede, falsede glamhuller.
 
Herimellem brydes væggene af fladbuede spareblændinger. De nord-sydvendte taggavle har rundbuede og cirkelformede blændinger, som virker egnsfremmede.

Eftermiddelalderlige reparationer og vedligeholdelse

Kun få regnskabsoplysninger er bevaret fra tiden før 1800, da man nedtog tårnet som et nødvendigt led i den meget forfaldne kirkes reparation. Sognepræstens indberetning 1797 giver et malende billede af bygningens ringe og ynkelige tilstand umiddelbart forinden.19 Kirken havde trods gentagne henstillinger ikke gennemgået nogen betydelig reparation de sidste 16 år. En stor del af muren på tårnets sydside var faldet ned, ligesom kvadrene på kirkens sydside. Ingen turde derfor længere benytte syddøren, og inde i kirken bevirkede de nedfaldne dele af tårnet, at man ikke vovede
sig derind for at ringe med klokken. Væggene beskrives som sorte, grønne, revnede og nedfaldne. Vinduerne, der enten var tilmurede (med brædder) eller i stykker, kaldes ‘de ringeste, som kan ses’. Konklusionen var, at bygningen mere end nogen anden kirke trængte til den længe forventede hovedreparation, hvis den skulle reddes fra yderligere ødelæggelse. Nøje at bestemme, hvad der manglede, var imidlertid dels vidtløftigt, dels krævede det tilstedeværelse af kyndige
håndværksmænd, som ikke fandtes her eller i de nærliggende sogne.

Hovedreparationen 1800

Den forfaldne kirke blev dette år endelig repareret, da man som ovenfor nævnt besluttede at nedtage det faldefærdige
tårn og omdanne tårnrummet til våbenhus. 19 Man istandsatte desuden mure, vægge og tage, der for sidstnævntes vedkommende blev teglhængt over det nye våbenhus og tillige over koret. Endelig indsattes to nye vinduer, ‘de øvrige
ventedes’ og forefandtes øjensynlig 1803. Som led i kvaderstenmurværkets istandsættelse indsattes på den sårbare sydside (jf. fig. 15) et stort antal murankre, som bevaredes indtil hovedistandsættelsen 1954.

1843 bemærkedes, at der kun var et vindue i den søndre del af kirken (dvs. skibet), hvorfor der skulle indsættes et nyt, og året efter var lofter og tagværk under hovedreparation.21 Korets (tag) gavl, som i adskillige år havde stået med en hældning, ønskedes 1867 omsat. 1883 blev korbuens kragbånd ‘af meget ujævnt granit’ afdækket, mens vangernes granit først afdækkedes senere (jf. fig. 23), muligvis 1930-34.13

En istandsættelse 1930-34 efter planer ved arkitekt Hother A. Paludan omfattede for bygningens vedkommende hovedsagelig istandsættelse af tagværker og tage, mens et projekt til tårnets genopførelse som ovenfor nævnt først blev virkeliggjort 1954.13 Ved en hovedistandsættelse 1979- 82 (arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, Thisted) omsattes kvadermurværk, og vinduerne istandsattes for både indfatningens og rammernes vedkommende.

Gulvene

Gulvene i kor, skib og tårnrum er fornyet 1930-34 og lagt i sildebensmønster af gule normalsten på fladen med fuge. Korgulvet, som er hævet med et trin af granit, har bag alterskranken en forhøjning af brædder dækket af tæppe. I stolene er der ferniseret bræddegulv; gulvet i tårnrummet er yderligere sænket et trin. †Gulve. Ved synet 1796 noteredes, at ‘altergulvet’, som var meget ujævnt og havde dybe huller bag alteret, dels var belagt med kampesten, dels med mursten.19 1843 ønskedes kampestensgulvet i stolene afløst af gulve, som enten var af mursten eller brædder.21 Ved kirkens beskrivelse 1862 var der bræddegulv i koret og teglstensgulve i skib og våbenhus; men 1883 fik skibets midtergang lagt et trægulv.13

Vinduer og døre

Kirkens eneste dør er den fladbuede åbning, som 1800 indsattes i tårnets nordside ved dets omdannelse til våbenhus. Skibets to oprindelige (†)døre var endnu i brug 1651, da deres fløje fornyedes. 14 Og den søndre i hvert fald endnu 1767, da den fandtes at være ‘meget brøstfældig’.22 Vinduer. Korets oprindelige nordvindue, som o. 1900 var blændet,23 synes genåbnet og antagelig restaureret i nyere tid, muligvis ved istandsættelsen 1930-34. Alle vinduer lukkes nu af afsprossede trærammer, som istandsattes ved restaurerin-gen 1979-82. Rammerne på korets sydside og i skibet er firkantede og indsat i kurvehanksbuede/ fladbuede åbninger, som stammer fra 1800-tallet (jf. fig. 1, 15), men kan være nymurede ved en af 1900-tallets istandsættelser. I skibet er åbningerne udvendig falsede og må delvis stamme fra hovedrestaureringen 1800, om end tilsyneladende suppleret med endnu et ved midten af 1800-tallet (jf. ovenfor). Korets fladbuede og ufalsede åbning er en forstørrelse af et ældre, smallere vindue, hvis buetop skærer sig op i muren bag hvælvets skjoldbue.

Tag

Samtlige tagværker er nyere, af fyr og blytækkede.
 
†Tagbeklædning. Reparationer af kirkens blytage omtales i de ældst bevarede regnskaber fra midten af 1600-tallet; men ved hovedrestaureringen 1800 lagdes vingetegl over det nedskårne tårn (våbenhuset) og tillige på koret – en fordeling, som opretholdtes (jf. fig. 15, 16) indtil istandsættelsen 1930-34, da samtlige tage tækkedes med bly.

Lys og varme

Ved hovedrestaureringen 1948-54 fik kirken elektrisk opvarmning, efter at der allerede 1923 var installeret el.13 Den †kakkelovn, som kasseredes 1948-54, var anskaffet 1914 som afløser for en ældre, hvis tilkomst ikke er angivet. Kirkens udvendige granitkvadre står blanke, mens teglstensmurene er hvidtede. Det indre er ligeledes kalket, mens skibets bjælkeloft er rødmalet.

Rundt om kirken

Et bredt fortov af perlegrus indrammet af marksten og tilhuggede kantsten af granit synes anlagt i nyere tid, men allerede 1855 nævnes et fortov ved kirkens mur, da det indskærpedes at holde dette vel renset.21
 
Kilde: Nationalmuseet 2011, Ringkøbing Amt, hft. 14-15, ISBN 978-87-7602-150-4
Præstegården   |  Søndergade 2  |  7673 harboøre  |  Telefon 97 83 40 09  |  Sognepræst Karsten Kristensen, E: kac@km.dk